Minnesota kur | Bliv en ædru alkoholiker – Minnesota kur – effektiv alkoholbehandling

Behandlingshjemmet Nordjylland er et professionelt og måske landets mest kendte behandlingscenter, der arbejder udfra Minnesota-modellen, populært kaldet en ”Minnesota kur”.

(her på denne side vælger vi at skrive det med mellemrum mellem minnesota og kur. Det er egentlig mest for at få givet information til de af vores besøgende der kommer via google på en søgning på netop minnesota kur.)

Hvem er bedre til at forstå en alkoholiker end netop en alkoholiker?

På Behandlingshjemmet Nordjylland er alle medarbejdere ædru alkoholikere, som har været ædru i mange år. Det giver os en helt speciel position i forhold til at vejlede, rådgive, samtale – ja, ganske enkelt forstå og dermed behandle en alkoholmisbruger ligeværdigt.

Ligeværdighed spiller en stor rolle i vort behandlingsprogram, der sætter mennesket i absolut fokus. Vort grundlag for alkoholbehandlingen er den anerkendte Minnesota kur, der er den mest benyttede og effektive behandling af alkoholikere. Målet med en Minnesota kur er at stoppe misbruget og sætte noget andet positivt i stedet for rusen.

For at blive en ædru alkoholiker, må klienten komme til en forståelse af sygdommen, til en viden om alkoholisme, indsigt i og forståelse af egen situation samt lære at bruge de redskaber, der skal få ham/hende til at håndtere hverdagen uden brug af alkohol/rusmidler. Hjørnestenen i en Minnesota kur er, at alle behandlere selv er tidligere misbrugere - samtidig med at de er professionelt uddannede i behandling af afhængighed. Sådan forholder det sig naturligvis også på Behandlingshjemmet Nordjylland.

Alle medarbejdere har stor erfaring og ekspertise i behandling med den anerkendte Minnesota kur, en behandling, hvor respekt er et nøgleord. Hos os vil klienten ikke opleve fordømmelse eller løftede pegefingre, men tværtimod forståelse og medmenneskelighed. Det, er vi overbeviste om, skaber de bedste rammer for at standse sygdommen og lære klienten at leve uden det stemningsændrende stof, som alkohol,rusmidler jo er.

 

Powered by YOUKNOW