Hvor og hvordan foregår behandlingen - hvad sker der bagefter?
Hvor ?
I de 5-6 uger som behandlingen varer bor misbrugeren på Behandlings-hjemmet Nordjylland som ligger i fredelige og smukke omgivelser i det nordlige Jylland.
Behandlingshjemmet er et lyst og varmt sted hvor der er plads til 6–8 patienter.Man indlogeres på velindrettede enkelt værelser.
Omkring Behandlingshjemmet Nordjylland er der skov og dejlig natur med rig mulighed for at komme væk fra en stresset hverdag og med ro til at fordybe sig. Med optimale muligheder for at komme fri af misbruget og få løst sine problemer.
Hvordan foregår behandlingen?
Nogle ankommer ædru og, andre er påvirkede når de ankommer. Sidste nævnte får en abstinensfri afrusning.
Når man ankommer til behandlingshjemmet bliver der bestilt en læge-konsultation hos Læge Ais Egede Jensen i Lendum. Lægen tager en blodprøve for at checke bla. levertal - blodprocent, ja, han simpelthen tjekker patientens sunheds tilstand, og det er ligeledes lægen der ordinere og udskriver abstinensmedicin til patienten.
Under opholdet lærer misbrugerne at erkende deres alkoholisme og dens negative konsekvenser. Èn dag ad gangen lærer de, hvordan de skal leve livet,uden misbrug fri af alkoholismen.
Det er vores formål med behandlingen, at give misbrugeren redskaber til at forblive ædru, det foregår ved hjælp af foredrag – undervisning – a.a. møder, forskellige individuelle opgaver og ikke mindst samtaleterapi.
Mens alkoholikeren er indskrevet til behandling vil der blive afholdt familie kursus, hvor hele familien er inviteret til at deltage....
Regler i behandling
Det forventes at man følger husets fastsatte program
Mobil telefon er tilladt i behandling
Computer er tilladt i behandling
Vold mod andre patienter eller personale er bortvisningsgrund
Indtagelse af rusmidler i enhver form er bortvisningsgrund
Besøgstid er om søndagen fra kl. 13.00 til 17.00
Vi respekterer hinandens forskellighed.
Efterbehandling
I året efter opholdet på Behandlingscenter Nordjylland følger vi misbrugeren og familien tæt, gennem efterbehandlingen støtter vi misbrugeren og familien i det nye liv uden rusmidler.
Efterbehandlingen foregår sammen med sin partner
De 12 Behandlings funktioner på
Behandlingshjemmet Nordjylland.
1. Visitation
2. Indskrivning
3. Orientering
4. Vurdering
5. Behandlingsplan
6. Behandling
7. Sagsbehandling
8. Intervention
9. Undervisning
10. Henvisning
11. Journal skrivning
12. Konsultation
1. Visitation:
På behandlingshjemmet Nordjylland foregår visitationen typisk under en forsamtale. Denne er ofte telefonisk, men kan også foregå i patientens hjem eller arbejdsplads. Tilstede kan være familie. Ægtefælle, venner eller kollegaer.
Der kan ligeledes visiteres fra kommuner. Denne visitering foregår typisk i samarbejde med sagsbehandler.
Under denne samtale danner misbrugskonsulenten sig et billede af patienten, herunder afhængighed og alm. personlighed. Dette med henblik på, om Behandlingshjemmet Nordjylland er det rette sted for patienten, det er jo ikke så rart at få en patient indlagt for derefter at skulle udskrive patienten igen.
Til Behandlingshjemmet Nordjylland kan visiteres Alkohol og medicin afhængige, sidstnævnte dog i begrænset omfang, da stedet ikke egner sig til “tungere” afhængige. Ved visiteringen af “tunge” afhængige vurderes patientens adfærd. Afhængige med narkomanens adfærd kan ikke visiteres til behandlingshjemmet Nordjylland, men vi henviser gerne til et andet behandlings tilbud.
Patientens fysiske tilstand skal ligeledes vurderes, behandlingshjemmet Nordjylland har 2 etager og værelserne befinder sig på begge etager. Er patienten fysiske tilstand meget dårlig kan indlæggelse på sygehus være nødvendig og derfra udskrives patienten til Behandling på Behandlingshjemmet Nordjylland.
Mobiliteten er ligeledes vigtig, så patienten ikke bliver en unødig belastning for de andre patienter på stedet.
Visitationen kan kun udføres af de behandlere på stedet som har relevant Uddannelse.
2.Indskrivning:
Udfyld indskrivnings formular.
Vigtigt ved udfyldelse af indskrivnings formular:
Personlige Data, cpr. nr. - fulde navn og adresse. Hvor meget alkohol/ medicin er der indtaget indenfor de sidste døgn. Pårørende der kan kontaktes(familie venner) almen tilstand - fysisk og psykisk, blodtryk og puls måles.
Gør opmærksom på at vi alle har tavshedspligt her på stedet. Se bagagen igennem evt. sammen en kollega men altid mens patienter er tilstede, og gør også her opmærksom på at det er normal procedure her på Nordjylland og at alle får gjort det samme, hvis patienten har piller med skal de i medicinskabet - alkohol skal konfiskeres. Patienten må gerne være i besiddelse af mobil telefon.
Hvis der er mange penge skal både du og patienten skrive under uden på kuverten, så der ikke senere kan opstå tvivl, penge nøgler og computer og andre lign. Ting skal låses inde i skabet.
Hvis det er nødvendigt skal patienten have tilbudt hjælp til bad og have rent tøj på.
Patienten skal have rigeligt med væske og helst noget at spise.
De første døgn skal du være ekstra opmærksom på den nyankomne og der skal tages puls og blodtryk mindst 4 gange daglig.
Abstinens behandling:
Er patienten påvirket eller beruset, afventer man til rusen er aftaget og tager puls og blodtryk for hver time for at følge udviklingen og når der er tendens til at rusen er aftagende, indledes abstinent behandling straks, efter henvisning fra lægen, Husk altid at kontakte vagtlæge, husk at have cpr. nr. og puls og blodtryk klar når du ringer.
Medicin tider er i forbindelse med måltider eller sengetid -kl.8 - kl. 12 - kl.18 - kl.23
Det er vigtigt at patienten får medicinen til tiden således at der bliver sammenhæng i medicineringen.
Det ligger udenfor nattevagtens kompetenceområde at ordinere medicin, yderligere medicin skal gives i samråd med lægen.
Intet medicin er givet før vi har set, at patienten har spist det, helst sammen med en tår vand eller noget mad.
Alt medicin der udleveres skal skrives ind på medicin kortet.
3. Orientering:
Orienteringen følger medindskrivningen, hvor patienten orienteres om hvad der foregår på behandlingshjemmet Nordjylland ikke mindst hvad der skal foregå de første timer.
Stedets regler og rutiner gennemgås, og det er vigtigt at orienteringen foregår i et enkelt roligt og varmt sprog. Giv dig tid til at besvare de spørgsmål som patienten måtte have.
Denne orientering kan foregå sammen med en pårørende eller en sagsbehandler, er patienten i stand til det vises vedkommende rundt på behandlingshjemmet, og personale kan fremvise toilet - bad - køkken m.m.
4.Vurdering:
Vurderingen sker med baggrund i én eller flere samtaler. Disse kan være målrettede, hvor behandleren søger svar på konkrete spørgsmål, evt. vedrørende bolig situation - familie relationer, arbejde og lign.
Så er der de mere uformelle samtaler, hvor spørgsmålene kommer frem i en almindelig samtale.
Vurderingen af den nyankomne patient sker på førstkommende behandlermøde, hvor behandlere og ledelse deltager.
Her bliver patienten gennemgået ud fra de fakta personalet allerede har. Dette gælder både medicinske - fysiske - psykiske - mentale og adfærdsmæssige indtryk.
Ofte er der vurderings papirer fra offentlige myndigheder og de tages ligeledes med på mødet.
Patienten får tildelt personlig behandler på mødet.
5. Behandlingsplan:
Patienten skriver en selvbiografi, som bliver brugt ved første samtale og derud fra laves en individuel behandlingsplan for patienten.
Behandlingsplanen laves i behandler gruppen som nævnt ovenfor.
Behandler gruppen drøfter hvordan patienten har det lige nu. Der ses på medicinering, patientens følelsesmæssige tilstand, den fysiske tilstand, er der brug for yderligere læge tilsyn udover den obligatoriske undersøgelse når patienten ankommer, eller skal vedkommende tale med psykolog ?
Behandler gruppen tager sig god tid til at drøfte patientens behov, hvor står patienten lige nu og hvordan skal vedkommende behandles nu og fremover, der er ikke 2 patienter der er ens.
Behandlingsplanen kan ændres i takt med de informationer som behandlerne for mens patienten er i behandling.
6.Behandling.
Behandlingen er meget individuel, ligesom behovet for behandling er forskelligt.
Hver patient får som tidligere nævnt tildelt en personlig behandler, som han/hun kan bruge.
Det tilstræbes at behandler og patient harmonerer godt sammen. Der lægges bl.a. vægt på køn, afhængighedens art, livsstil, interesse og lignende.
samtaleterapi er ikke skemalagt, den sker efter behov, og kan til tider være flere gange dagligt, hvis patienten har behov for det. Dog er hverdagen struktureret med måltider - foredrag - gåtur - gruppeterapi m.m.
Patienten er frit stillet til at spørge en anden behandler til råds.
7. Sagsbehandling:
En del patienter har, pga. afhængigheden, haft problemer med at leve et hensigtsmæssigt liv. Deres sociale netværk er smuldret væk, der kan opstå problemer med økonomien, myndighederne, dårlig eller ingen bolig osv.
Her hjælper den personlige behandler med kontakt til myndighederne, i det omfang der skønnes nødvendigt, samtale og rådgivning.
Det er vigtigt, at patientens fysiske rammer er fastlagte ved udskrivelsen, således patienten har noget at komme hjem til.
Det kan være patienten har en bolig, men pga. afhængigheden vil det være hensigtsmæssigt at flytte til andre rammer. behandleren kan være med på råd og vejledning, og i enkelte tilfælde “ tage over” for patienten. Dog kun i den udstrækning det er nødvendigt, og kun for en periode, indtil patienten selv kan klare og overskue situationen. Behandleren kan formidle kontakt til socialrådgiver og andre sociale myndigheder.
Også patientens nærmeste fremtid efter udskrivningen kan rådgiveren hjælpe med at strukturere, så patienten kan komme hjem til så ordnede forhold som muligt.
Det er en stor vigtighed for den videre rehabilitering, der bl.a bygger på ro - regelmæssighed - renlighed, at patienten har mulighed for at opnå disse 3 vigtige grundbegreber. Det kan kun ske, hvis de fysiske rammer er trygge og ordnede.
8. Intervention:
Intervention er en metode som bruges for at motivere alkoholikeren til at komme i behandling, Behandlingshjemmet Nordjylland deltager gerne i intervention på arbejdspladser eller i hjemmet, en intervention foregår ved at nøglepersoner, Far - Mor - ægtefælle - arb.giver - voksne børn - nære venner, eller andre omkring alkoholikeren samles og forbereder et møde hvor alkoholikeren får at vide at alle er bekymrede og holder meget af personen, det er vigtigt at, det foregår med kærlighed, og at det er en professionel behandler der leder samtalen og mødet.
Alkoholikeren for at vide at det har nogle konsekvenser at fortsætte med misbruget bla. At vedkommende har valgt familien fra såfremt vedkommende ikke vælger at gå i behandling. Det er en måde at bryde benægtelsen på, og få alkoholikeren til at indse at vedkommende har brug for hjælp.
9.Undervisning.
I behandlingsforløbet er der undervisning på alle hverdage. Undervisningen er fordelt på 2 lektioner om formiddagen a 1 times varighed, 2 lektioner om eftermiddagen, ligeledes a 1 times varighed og 1 lektion om aftenen. Aftenlektionen kan være film, AA- møde eller speakermøde.
Undervisningen er baseret på Anonyme Alkoholikere’s 12 trin, samt sygdomsbegrebet. Derudover undervises der i relevante emner om benægtelse, tilbagefald, at komme hjem fra behandling, taknemlighed , dry drunk, åndelighed o.m.a.
10. Henvisning:
Henvisning i behandlingsforløbet er typisk til Læge, tandlæge, fysioterapeut psykolog eller lignende.
Opdages der undervejs at der er brug for psykiater vil vores læge henvise til denne. og patienten udskrives til psykiatrisk behandling.
Mange af disse henvisninger kan dog udsættes til patienten bliver udskrevet. undtaget er behovet for psykiatrisk behandling.
11. Journalskrivning:
Journalskrivning starter ved indlæggelsen, og ajourføres løbende gennem hele behandlingsforløbet.
Patientens drikkemønster indføres i journalen.
Hvis der har været brug/ misbrug af andre stemningsændrende midler - beroligende medicin, sovemedicin, hash - indføres dette ligeledes i journalen.
Betalingsbetingelser noteres af hensyn til bogholderiet.
Akutte problemer noteres. Det kan være sygemelding til arbejdsgiver eller lignende. Dette problem afhjælpes ved først givende lejlighed med hjælp fra rådgiver. Det er vigtig at disse akutte problemer bliver afhjulpet så hurtigt som overhovedet muligt, da de ellers kan gribe ind i patientens i forvejen ustabile situation. Det kan i værste fald være medvirkende til, at patienten forlader behandlingen i utide.
Der føres også journal over udlevering skriftlige opgaver, samt afleveringstidspunkt, og hvem opgaven er gennemgået af.
12. Konsultation:
Konsultation kan være i form af forbesøg på behandlingshjemmet Nordjylland.
For patienten kan konsultation i behandlingen ligeledes bestå af en samtale med stedets leder eller behandler
For stedets personale består en konsultation af “supervisionen” i samtaler med medansatte. Her bliver mange patientmæssige problemer gennemdiskuteret, og på den måde “superviseret”.
Ligeledes afholdes der 1 månedligt personalemøde, hvor der er mulighed for “supervision”.
Behandlingshjemmets superviser vil efter behov forestå supervision af personalet.
Da vi anser alkoholisme som en familie sygdom er der ligeledes behandling for pårørende dette foregår på familie kurser tilrettelagt af personalet på behandlingshjemmet Nordjylland
De pårørende vil modtage invitationer og deltage på familie kursus.
Alkoholisme - Alkoholbehandling - Alkoholmisbrug - Minnasotakur - Alkoholafvænning
